Hou, østkystens perle.
Få steder i Danmark finder vi den
kombination af natur og kultur, som vi har i Hou. Hvad enten man har
lyst til en frisk gåtur langs
stranden eller i skoven, en god middag eller en kæmpestor is, et kig
på malerier, keramik eller skulpturer, eller har brug for en
legeplads, der kan holde børnene beskæftigede i nogle timer, kan det
lade sig gøre i Hou. Vi har her på siden samlet nogle af de dejlige
steder, der er et besøg værd. Enten hvis du er feriegæst. Eller hvis
du har gæster, som du har lyst til at vise rundt.
Legepladser
Hou Naturlegeplads
Ligger mellem Hugdrupgaard og sportspladsen.
Gå ind på Hugdrupgaard (Nørregade 19) til den indhegnede legeplads
for de små. Følg stien gennem hegnet til de stores del af
legepladsen. Legepladsen, der er bygget af naturmaterialer, blev
anlagt i 2005 af en stor gruppe frivillige. Selve planlægningen og
indsamlingen af de ca. 300.000 kr., der skulle til, varede et par
år. Her er udfordringer til børn i alle aldre.
Den overdækkede bålplads bruges af Fritteren og ved større fælles
arrangementer
Legepladsen på havnen
En mere traditionel legeplads finder vi på
havnen, ved P-pladsen.
Spisesteder og værtshuse
Café
Sommer
Søndergade 1
Sommerrestaurant med menutilbud og à la carte, både indendørs og
udendørs servering.
Den lille Havfrue
Søndergade 1
Værtshus, der har åbent hele året.
Skovgaards Raaling
Syrenvej 2
Traktørsted fra 1552, med udskænkning i den gamle krostue og
servering i haven. Braserade-grill, tirsdag og torsdag helstegt
gris. Tit live musik

Den Glade Vandrer
Johannevej 2
Privat vandrerhjem og restaurant. Dagens ret og à la carte. Hou’s
musiksted med koncerter hele året.
Hou Bodega
Johannevej 2
Ligger i tilknytning til Den Glade Vandrer, frokosttilbud fra 1.
juli.
Hou Strand Café
Kystvejen 12
Vaffelhuset: åbent 12-22 alle dage
Strandcaféen: åbent fra kl.17
Spisestedet på Hou Havn med udsigt over lystbådehavnen.
I Vaffelhuset kan du købe isvafler og varme vafler med syltetøj.
Hou Pizzeria
Søndergade 1
Tlf.: 96 54 69 69
Indgang gennem gården eller fra Brogade. Maden kan spises på stedet,
i gården eller tages med hjem.
Gallerier
Hugdrupgaard Kunst- og Kulturhus
Nørregade 19
Hugdrupgaard er en gammel gård, der har været
beboet til midt i 1990'erne. Gården bliver gradvist sat i stand og
danner ramme om forskellige kulturelle aktiviteter. Stuehus og
aftægtsbolig bruges af forskellige kunstnere, mens laden trænger til
lidt mere end en kærlig hånd.

Stuehuset er
indrettet til Galleri Hou, og aftægtsboligen huser Atelieret:
Galleri Hou
Galleriet blev etableret for 7 år siden og
drives af en lokal forening. Der er gratis adgang til skiftende
udstillinger i sommerhalvåret. Se åbningstider her på Galleriets
hjemmeside

Atelieret
Seks
kvindelige kunstnere har fælles udstilling her og skiftes til at
holde arbejdende værksted. Åbningstider som Galleri Hou.
Galleri Stender
Havblink 1
Kendt for bronzeskulpturerne "Stranddappere".

Naturoplevelser
Hou Havn
Havnen er byens naturlige omdrejningspunkt.
Kræmmermarked
I skoleferien er der kræmmermarked på Hou Havn
hver mandag.
Stranden
Der er badestrand både nord og syd for molen,
og Hou har Blåt Flag.
En yndet gåtur langs sydstranden er ud til ”fugletårnet”
ved Lagunen.
  
Hou
Batteri
Ved sydstranden ligger det gamle batteri eller
”bakkerne”, som Batteriet kaldes i daglig tale. Det lå oprindelig
helt ude ved kysten, men måtte vige pladsen, da Kystvejen blev
anlagt. I 1943 rekonstruerede Borgerforeningen anlægget, men det er
efterhånden groet til, og Borgerforeningen har planer om at tage
endnu en tørn med batteriet, så det kan blive bragt tilbage til sin
oprindelige form, dog med den nuværende placering.
Hou Skov
Hou Skov ligger nord for Hou. Den er et
eksempel på, hvordan en uspoleret skov ser ud, når den gennem mange
år får lov til at udvikle sig på sine egne præmisser. Kør ud ad Hou
Engvej. |